Ella Elefant på eventyr
Da jeg (farmor) besluttede mig for, at ville lave børneplakater, havde jeg ikke lyst til “bare” at lave endnu en børneplakat. Jeg er helt med på, at der er virkelig mange børneplakater derude at vælge imellem.
Derfor fik jeg ideen til, at gøre noget ingen andre har gjort.
Jeg forfattede nemlig en lille historie til 5 af mine plakater!
Vel og mærket én til hver plakat – 5 historier ialt.
Historien starter med Frede Flodhest og slutter med Leon Løvehjerte – lige p.t. i hvertfald, for der er masser af muligheder for at fortsætte historien(erne) og lave flere (nye) plakater med dyr, der vil ud på eventyr.
Jeg drømmer om en dag at kunne udgive de små historier som én børnebog.
Alle historier kan sagtens læse individuelt, men faktisk danner de også én lang historie (uden nogen decideret afslutning).
Som sagt begynder hele eventyret med Frede Flodhest. Historien om Frede – “Hvorfor svinger flodheste med halen?”- kan du læse her.
Historierne følger helt gratis med plakaterne (uanset om man køber plakaten i A3 eller 50×70 cm).
Idag får du uddrag af historien om Ella Elefant:
“Ella Elefant havde altid drømt om at blive skuespiller. Hun havde, lige siden hun var en lille baby elefant, drømt om at optræde for andre. Hun vil helst lave sjove film eller optræde på et teater. Nogle af hendes venner optræder i Cirkus, men det er slet ikke noget for Ella. Ella Elefant elsker at klæde sig ud og være fin klædt på. Hun passer også rigtig godt på sin hud og vasker sig flere gange om dagen, ved at sprøjte vand på sig selv med sin snabel.
Ella Elefant ved godt, at hun med sine 3 tons fylder meget mere end menneske skuespillerne, men hun synes selv, at hun har masser af charme, så mon ikke man kan bruge hende alligevel som skuespiller? tænker hun tit.
En dag, mens Ella Elefant gik i sine egne tanker og spiste blade på et træ, blev hun stoppet af Bamselone. Hun kender Bamselone fra deres tid i børnehaven.
Bamselone er altid ude på sjov og ballade og man kan tit grine sammen med hende. Hun kan virkelig godt lide Bamselone.
”Hej Ella” sagde Bamselone. Hun kom gående over mod Ella Elefant, mens hun gnaskede heftigt på sit tyggegummi. ”Jeg keder mig – skal vi ikke finde på noget at lave sammen?”
”Det kan vi da godt” svarede Ella Elefant. ”Hvad skal vi lave?”
”Jeg har lige mødt en flodhest med en fugl på hovedet. Flodhesten er fint klædt på i jakkesæt og fuglen har kasket på” svarede Bamselone.
”De siger, at de er på vej ud på nye eventyr og jeg tænkte om ikke vi skulle tage med dem?”
Ella Elefant vidste ikke rigtig hvad hun syntes om den idé. Hun syntes det lød meget underligt med en flodhest i jakkesæt.”
Om Ella tager med, kan du læse i hæftet, der følger gratis med Ella Elefant børneplakaten.
Ella Elefant på eventyr
Kærligst
Bettina/farmor
Skriv dig på farmor’s nyhedsbrev og få VIP koden på 10% rabat – som giver dig rabat HVER gang du handler!
…
Følg med i farmor’s univers på Facebook, Instagram & Youtube
Er du på Facebook, Instagram eller Youtube?
Det er farmor!
På farmor’s facebook side, kan du følge med “behind-the-scenes”, når der tegnes og fortælles, deles billeder fra messer, laver events osv.: https://www.facebook.com/farmorogko/
Det samme sker på Instagram: https://www.instagram.com/farmorogko/
Farmor deler også kreative ideer på YouTube. Du kan se mere – ja også abonnere på kanalen (det er nemt og gratis). Du finder kanalen HER