Gratis plakat med frugter
Det er et par år siden, at jeg tegnede denne på computeren – faktisk noget af det første jeg computertegnede. Det er ikke en tegning, der vil blive sendt til trykkeren og solgt, men da jeg heller ikke synes, at tegningen bare skal gå “til spilde” har jeg istedet valgt, at den skal kunne downloades helt gratis.
Må indrømme, at jeg virkelig godt kan lide tanken om at kunne tilbyde produkter gratis. Jeg kan selvfølgelig ikke købe madvarer for gratis produkter, men jeg kan sprede lidt god karma – og det føles godt.
Rigtig godt.
Jeg har derfor oprettet den i kategorien GRATIS DOWNLOADS – hvor du kan hente filen og printe den direkte ud på din egen printer.
Str. er A4
Jeg ved ikke helt om jeg synes den passer bedst i køkkenet eller på børneværelset – måske kan den gå begge steder ? – det vil jeg helt lade dig om at bestemme.
Nu ligger den i hvert fald til gratis download. Du finder også linket til download her i indlægget – se nederst på siden.
Put den evt. i en ramme fra f.eks. Ikea eller Søstrene Grene som tit har billige rammer i str. A4. Eller lim frugterne på et stykke farvet karton, der er lidt større end A4, så det danner en farvet ramme og hæng den på væggen med tegnestifter (evt. i kulørte farver).
Du kan downloade lige så mange du orker – du skal bare sørge for at have papir i din printer
Bemærk, at farverne måske ikke printes præcis som de farver du ser her. Det afhænger nemlig af hvilken printer du har og om du har nye eller ældre blækpatroner i.
Jo bedre kvalitets papir du har i din printer des bedre bliver farverne. Brug evt. fotopapir.
DOWNLOAD PLAKATEN MED FRUGTERNE HER
Jeg håber du kan lide plakaten ?
Kærligst
Farmor / Bettina
Skriv dig på farmor’s nyhedsbrev og få VIP koden på 10% rabat – som giver dig rabat HVER gang du handler!
…
Følg med i farmor’s univers på Facebook, Instagram & Youtube
Er du på Facebook, Instagram eller Youtube?
Det er farmor!
På farmor’s facebook side, kan du følge med “behind-the-scenes”, når der tegnes og fortælles, deles billeder fra messer, laver events osv.: https://www.facebook.com/farmorogko/
Det samme sker på Instagram: https://www.instagram.com/farmorogko/
Farmor deler også kreative ideer på YouTube. Du kan se mere – ja også abonnere på kanalen (det er nemt og gratis). Du finder kanalen HER